DEN GRIMME MAND
Ingeniøren Lette er grim, så grim at hans chef nægter ham at tage på konference for at præsentere sin nye opfindelse. Meget overrasket over den udmelding spørger han sin kone, der udviser forståelse for chefens beslutning. Her beslutter Lette at tage et drastisk skridt og han opsøger en plastikkirurg for at få et nyt ansigt. Operationen lykkes over måde og Lette får pludselig succes på alle områder af livet, karrieremæssigt, økonomisk og ikke mindst erotisk. Desværre bliver plastikkirurgens mesterstykke af et ansigt til en metervare og inden længe er Lettes ansigt at finde på hvert et gadehjørne. Nu må han tage kampen op, for ikke at blive skør…
Medvirkende: Mikkel Bay Mortensen, Sophie Lauring, Lars Lønnerup, Morten Schaffalizsky
Tekst: Marius von Mayenburg
Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard
Scenografi og kostumer: Ingvild Grande
ODENSE TEATER, 2010