Anne Zacho Søgaard

En teatergruppe har sat sig for at lave en hyldest til livslysten. Hver gang de begynder, føler den ældste kvinde sig forfulgt og forestillingen kommer i stedet til at handle om, det usynlige indre kontrolorgan ”Inner Stasi”, som overvåger dig indefra, for at gøre dig til en god og succesfuld borger.

​

Kvinden A forsøger med sine kolleger fra kontoret, at finde et svar på, hvem der forfølger hende. Er det bankrådgiveren, overvågningskameraerne eller bombemanden? Eller er hun ”bare” afhængig af sin egen angst? Vi ser en række hverdagsscenarier fra hendes liv, som viser Inner Stasis kontrol.

​

F.eks. en eftermiddag, hvor chefen har ringet til hendes mand for at sikre sig, at hun har det godt. Han undrer sig over at, hendes performancekurve er nedadgående, og at hun ofte bliver taget i at sidde og kigge ud i luften. Vi møder hende også på en løbetur, som ender i et angstfyldt, neurotisk kapløb med en overvægtig kvinde. Eller den hjemmeweekend, som egentlig står på afslapning og hygge med børnene, indtil hun pludselig ser chefen og de to nye medarbejdere sidde ved siden af hende og overvåge hende hjemme i sofaen. Og dengang hasperne på vinduerne, som skal forhindre at børnene falder ud, driver hendes mand til vanvid. Ægteskabet krakelerer i takt med at kontrolsygen breder sig og vanvidet kiler sig mellem manden og kvinden.

​

”Var det ikke meningen at vi skulle fortælle en helt almindelig historie?” - Citatet