top of page

LARS OLE 5.C

[BORGERSCENEN]

På tærsklen mellem barn og ung udspiller alvorlige kampe sig om venskaber, forelskelse og placering i hierarkiet. Nils Malmros’ prisvindende debutfilm Lars Ole, 5.C blev i sin tid optaget på Malmros’ egen barndoms kommuneskole på Finsensgade på Trøjborg i Aarhus (nu Kochs Skole), og de medvirkende børn i filmen var elever fra skolen. 43 år senere blev 10 børn fra seks aarhusianske folkeskoler og to lærere castet til at spille det, de var – 12-årige børn og folkeskolelærere – på scenen. Forestillingen fremskriver handlingen i originalfilmen fra 1973 til et 2016 univers og blander refleksioner fra børnenes eget liv med klip fra originalfilmen og nyoptagede filmscener. Forestillingen zoomer ind på de 11-12 åriges verden og fortæller om en verden hvor drengenes strejfertilværelse er afløst af computerspil og forældre der henter og bringer. Dog er kampen for en plads blandt ”de rigtige” og den første forelskelse ikke en tøddel anderledes.

Koncept og iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard | Film: Nils Malmros| Scenografi og kostume: Siggi Oli Palmasson | Dramaturg: Tine Byrdal Jørgensen | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Anton Bast | I samarbejde med: Nils Malmros, Aarhus Filmværksted og Kattegatcentret

Medvirkende: Bjørk Feldvig, Philip Rumin Kjær, Ruben Krause-Jensen, Silje Bisgaard Jensen, Mathilde Møller Seeberg, Karla Alvad, Emma Horn, Thomas Hultquist Holm, Jacob Worm Glass, Hannibal Rønn Gornitzka, Liss Eriksen og Jesper Bjørn Eriksen.

Borgerscenen, AARHUS TEATER, APRIL/MAJ 2016

bottom of page