MOMBIE

Mombie portrætterer ”Kvinden”, som prioriterer sin karriere lige så højt som ”Manden” prioriterer sin, men samtidig vil hun være en tilstedeværende og givende supermor, kæreste, veninde, dyreven og og og… Her er ingen mulighed for at slække på idealerne... Hun føler en forventning om, at hun skal have styr på hus og hjem, men råber på, at manden giver en hånd med. Altså på en måde, som lever op til standarderne. Til hendes standarter. Det giver stress og nedbrudthed. Ikke kun for kvinden, men også for ”Manden” som også kæmper også med at finde sin plads i den nye verdensorden. Han er en lus imellem to negle: sin mors gamle kønsrollemønster, og sin kones forventninger.
Så mens Kvinden prøver at balancere de mange kasketter på en og samme tid, kæmper Manden også for at finde succes i den nye version af en mandeidentitet som forsørger, kæreste og far. Ikke mindst som han tror det forventes at han skal være. Mombie udvikler sig fra et Barbieeventyr til en feministisk zombie gyser.
Mombie skulle oprindelig have haft premiere d. 20.3.2020 men pga. Corona lockdown er premieren udskudt til d. 23.1.2021.


Medvirkende: Line Vejgaard Kjær, Stig Reggelsen Skjold, Hanne Windfeld, Marie Vestergård Jacobsen.
Tekst: Jeanette Munzert
Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard
Komponist: Turkman Souljah
Scenografi og kostumer: Laura Rasmussen
Rekvisitør: Marlene Ruby Redder
Lys: Søren Lydersen
Producent: TEAM TEATRET, Danmark 2021