VERDEN IMELLEM OS
Hvad sker der, når man er ung og grænsesøgende, og man hele tiden er i tvivl om sit ståsted? Hvordan finder man sine egne grænser, når vennerne presser på og udfordringerne langsomt bliver større? Og hvad sker der, når man går sammen om at overskride grænser - kaster sig ud i et fælles adrenalinsus, og man ikke helt lander samme sted.
Frederik og Victor er bedste venner, men da Victors familie rejser til Afrika og kommer ud for en voldsom hændelse er venskabet imellem de to drenge ikke længere det samme.
VERDEN IMELLEM OS er en fortælling om en gruppe unge, der lever i et fællesskab styret af grænseløshed. Forestillingen undersøger, hvad der sker, når de unge står alene i deres søgen efter identitet og eget moralsk kompas. I grænselandet mellem barn og voksen bliver de voksne ikke spurgt til råds. Den grænseløse klassekultur får fatale konsekvenser, når de unge tager sagen i egen hånd.
Scenograf: Daniel Bevensee | Lys: Jesper Jepsson | Lyddesign: Johannes Smed | Instruktørassistent: Daniella Ottendal Skovgaard | Kostumeassistent: Sarah Kamille Amininejad Teilbrand | Produktion: Marion Vick.
Medvirkende: Sandra Henningsen, Anders Momme Dramatiker: Brian Wind-Hansen
FILURENS SAL I MUSIKHUSET, AARHUS, 2018